Nordjyllands Amt holder fast ved den aftale, der er indgået med Falck om ambulancedriften i amtet. Det slår formanden for amtets sundhedsudvalg, Karl Bornhøft (SF), fast overfor Ritzau, efter at udvalget tirsdag har drøftet dels de opgaver, som Falck varetager for amtet, dels principperne for betaling. Karl Bornhøft peger bl.a. peger på, at afstandene i Nordjylland er væsentligt større end i storbyen, hvor den gennemsnitlige køreafstand er 11 km mod 33 km i Nordjyllands Amt. »Det giver selvfølgelig helt andre responstider. Derfor arbejder vi også med forskellige responstider, afhængig om kørslen foregår i Aalborg eller ude i de mere tyndt befolkede egne«, forklarer udvalgsformanden. »Nordjydernes helt enkle interesse er, at ambulancen skal være så hurtigt fremme som overhovedet muligt. Derfor vil vi belønne Falck for at komme hurtigere frem«, siger Karl Bornhøft, som tilføjer, at Nordjyllands Amt i øjeblikket er i gang med et omfattende analysearbejde af ambulancedriften og responstiderne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























