Politiken onsdag: Partisoldater i København marcherede i aftes den siddende formand Poul Øland til et komfortabelt genvalg for Socialdemokratiet i Hovedstaden (SIH), da et par hundrede af slagsen stemte sig gennem et lokalt formandsopgør. 147 stemmer blev lagt i Ølands vægtskål, mens udforderen, Svend Erik Christiansen, fik 59 stemmer. Syv socialdemokrater afleverede en blank stemmeseddel på Bellahøj Skole. Glad og lettet »Jeg er naturligvis glad for den markante afgørelse, og uanset, hvad der er sagt undervejs - og af hvem - strækker jeg hånden frem til forsoning«, lød budskabet fra en meget lettet Poul Øland, da stemmerne var talt op. I den forbindelse indrømmede Øland, at han undervejs i den hektiske valgkamp har overvejet at trække sig, og var afgørelsen i aftes blevet meget tæt, ville han også nøje have vurderet sit kandidatur til Socialdemokratiet i København (SIK), som afgøres på lørdag. Taberen accepterede resultatet Taberen Svend Erik Christiansen accepterede valget og tog afgørelsen som udtryk for, at partimedlemmerne har ønsket en erfaren genganger på posten i et valgår. For nogle måneder siden annoncerede Øland sin nedstigning fra den socialdemokratiske trone i København, men lod sig af partifæller overtale til at tage det forestående valgår med. Først senere blev modkandidaten Svend Erik Christiansen, der er tidligere borgmester i Fredensborg-Humlebæk Kommune opstillet af en et par kritiske kredse i byen. Forsøgte at mægle Moderpartiet forsøgte tidligere på ugen at mægle i striden, og statsminister Poul Nyrup Rasmussen tog i går tråden op og manede til fordragelighed i den lokale partiorganisation, som dækker både København og Frederiksberg kommuner. Lørdag vælges igen formand - denne gang alene for socialdemokraterne i København - og her ventes Poul Øland at gentage successen og blive genvalgt. Formentlig helt uden afstemning.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce