Ledighedskøen er blevet en smule længere

Lyt til artiklen

Køen af arbejdsløse voksede i februar i år en smule i forhold til måneden før, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det gennemsnitlige antal arbejdsløse lå således på 151.100 personer mod et antal arbejdsløse måneden før på 148.900, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dermed er antallet af ledige steget med 2.200 personer - eller sagt på en anden måde er ledigheden steget fra 5,3 procent til 5,4 procent svarende til en stigning på 0,1 procentpoint. Rammer mest mænd og dagpengemodtagere Stigningen har først og fremmest ramt mændene og personer på dagpenge, men der er stadig flest ledige kvinder blandt de arbejdsløse. Gruppen af ledige kvinder tæller nemlig godt 82.000 personer, mens antallet af ledige mænd ligger på knap 69.000 personer. I ikke-sæsonkorrigerede tal lå ledigheden på godt 162.000 personer, hvoraf de knap 27.000 var på kontanthjælp, og de godt 6.000 personer var på AF-ferie. Tallene viser samtidig, at antallet af personer på efterløn ligger på samme niveau som måneden før, i alt 159.000 personer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her