Redaktør Jørgen Schleimann genopstiller ikke som formand for Europabevægelsen. Det meddelte han på Europabevægelsens møde i Rønne tirsdag. »Efter fire aktivitetsrige år, der blandt andet bød på to folkeafstemninger om EU, skal der nye kræfter til", siger Jørgen Schleimann om sin beslutning. Fortsætter i Europabevægelsen Han vil dog fortsat være knyttet til Europabevægelsen, blandt andet som formand for bevægelsens tænketank, Ja til Europa. Den nuværende næstformand, international sekretær i Socialdemokratiet Erik Boel, fungerer frem til foreningens landsmøde i Fredericia den 28. april som formand for Europabevægelsen.
Schleimann går af som landsformand
Lyt til artiklen