En ny internetside giver mulighed for at søge efter - og bestille bøger - på alle landets offentlige biblioteker. Servicen er et resultat af den nye bibliotekslov fra maj 2000. Loven betyder desuden, at bibliotekerne skal til at opmagasinere flere elektroniske medier som for eksempel musik-cder og cd-rommer. På internetsiden bibliotek.dk kan brugeren nu lede efter bøger i hele landet og derefter få bogen leveret til det lokale bibliotek. Farer man vild i bogjunglen, er der også mulighed for at skrive til en bibliotekar, der sidder klar uden for den normale åbningstid, oplyser Biblioteksstyrelsen. Internetsiden indeholder også en service for etniske minoriteter i Danmark. Under navnet FINFO findes der på 11 sprog informationer om bl.a. det offentlige, arbejdsmarkedet, EU og lignende. Biblioteksstyrelsen går nu i gang med en reklamekampagne for den nye internetside.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























