86 procent af danskerne over 13 år billiger slet ikke at købe hælervarer, viser en ny undersøgelse, som Det Kriminalpræventive Råd offentliggjorde torsdag på rådets årsmøde. Undersøgelsen viser, at der er en meget høj moral hos danskerne generelt. Men hos unge mænd under 30 år er moralen lavere. De har et 'moderat forhold' til indkøb af varme varer, hedder det i undersøgelsen. Det er først og fremmest også mænd, der får tilbudt hælervarerne. Næsten tre fjerdedele af de personer, som får tilbudt hælervarer, er mænd, og varerne bliver ikke tilbudt dem fra fremmede. Tyvekosterne bliver som regel tilbudt via venner eller venners venner, og de fleste handeler finder sted i hovedstadsområdet. Det Kriminalpræventive Råd har valgt at sætte særlig fokus på hæleri og biltyverier i den kommende tid. Rådet har allerede lanceret kampagnen Henrys Hælerbar i Århus og vil nu flytte baren, der er en specialindrettet campingvogn, til Aalborg, hvor man igen håber at få mere fokus på etikken, når man handler. Om kampagnen siger sekretariatschef Arne Gram: »I en tid, hvor der fokuseres meget på enkelte begivenheder, er det vigtigt at se på den hverdagskriminalitet, som fører til en egentlig kriminel løbebane«. Ifølge rådet er det de mindre tyverier fra huse og biler, der er starten på en kriminel løbebane.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























