Olien vil genere i ugevis

Lyt til artiklen

Olien, der strømmede ud fra tankskibet Baltic Carrier syd for Møn, vil kunne volde besvær lang tid endnu. Dele af olien befinder sig nu under vandoverfladen, hvor den kan flyde rundt i ugevis uden de store muligheder for at blive samlet op. Olien, der strømmede ud, var middelsvære råolie, og den er så tyk, at den skal varmes op for at kunne pumpes. Ude i vandet deler olien sig. De mest flygtige bestanddele fordamper, de mindre flygtige dele flyder i vandoverfladen, mens de mindst flygtige dele samler sig i begagtige klumper, som synker ned i vandet. På grund af Østersøens specielle forhold med ferskvand og saltvand i hver sit lag, er det vanskeligt at forudsige, hvor dybt olien synker. Områdets mange hav- og bundgarnsfiskere kan risikere at få fedtede olieklumper i deres redskaber i mange uger efter kollisionen. Trods den igangværende oprydning langs kysterne, kan olien også skylle op på kysterne længe endnu, oplyser stabsvagten ved SOK. Olien nede i vandet er vanskelig at spore, da den ikke kan ses fra fly. Flyenes udstyr registrerer ændringer i overfladen, for eksempel manglende reflekser fra vandet. Med tiden omsætter bakterier i vandet olien, som derved forsvinder, oplyser stabsvagten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her