Der er fundet metallisk kviksølv ved servering af en pose dybfrossen "Blomkålsblanding" af mærket EverGreen fra Danisco Foods i Nyborg. Blandingen er mærket "mindst holdbar til L 15.05.2002". Den koncentration af kviksølv, som er fundet ved blomkålsblandingen, udgør ikke nogen umiddelbar sundhedsrisiko ved indtagelse. Men fordampning af kviksølv kan medføre sundhedsfare, oplyser Fødevareregion Fyn. Virksomheden har ingen forklaring på, hvorfor der optræder kviksølv i varen og har ingen mulighed for at trække blomkålsblandingen tilbage, da alle 19.700 poser af den pågældende blanding formentlig nu er solgt i butikkerne. Forbrugere, som i deres frysere har en pose blomkålsblanding af mærket "EverGreen L 15.05.2002", bør undlade at åbne blandingen eller spise af den. Man skal i stedet kontakte nærmeste Fødevareregion med eventuelle spørgsmål, siger chefen for Fødevareregion Fyn, Nils Marling.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























