Siden 1996 har sommertiden været standardiseret i EU. Den begynder den sidste søndag i marts og slutter den sidste søndag i oktober. Så i weekenden er det sommer, selv om der er udsigt til både sne og slud. Men sommertid eller ej - i weekenden bliver det koldt med nattefrost og kun få varmegrader om dagen, forudser meteorolog Michael Christiansen. Lørdag bliver det mest skyet, og der kan komme lidt sne eller slud i de sydlige og sydvestlige egne. Lørdag eftermiddag klarer det noget op. Dagtemperaturer mellem frysepunktet og tre graders varme og om natten lidt under frysepunktet. Vinden bliver let til jævn fra øst, i de sydlige egne mere blæsende, op til frisk eller hård vind. Søndag kommer der nogen sol i de nordlige egne, mens den sydlige del af landet får mere skyet vejr, og ved Østersøen er der fortsat mulighed for slud eller sne. Dagtemperaturerne bliver på mellem en og fire graders varme, og om natten mellem frysepunktet og tre graders frost. Der bliver blæsende jævn til hård vind fra øst og kraftigst ved Østersøen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























