De ansatte i Udlændingestyrelsen er trætte af, at politikerne ofte skyder skylden på dem, når pressen kaster sig over enkelte asylsøgeres sager. Derfor tager tillidsrepræsentanter og stedfortrædere for tre af styrelsens faggrupper nu til genmæle. Tillidsrepræsentanterne vil ikke blande sig i den politiske debat og siger derfor heller ikke direkte, at politikere, der er utilfredse med styrelsens afgørelse, bør skyde på loven frem for embedsmændene, der blot følger den. En pressemeddelelse fra de ansatte i styrelsen lader dog ingen tvivl tilbage om, at det er det, de mener. Under overskriften "Gidsler i det politiske magtspil" afviser de ansatte, at de tolker udlændingeloven for stramt og at de optræder menneskefjendsk og uanstændigt i deres sagsbehandling, som flere politikere ellers har givet udtryk for.
Ansatte i Udlændingestyrelsen trætte af kritik
Lyt til artiklen