Byggegrunde i Græsted-Gilleleje Kommune i Nordsjælland er så eftertragtede, at 14 borgere har stået i kø i op til fem døgn på rådhuset for at skrive købskontrakt, da salget endelig begyndte til morgen. I alt har kommunen udstykket 40 parcelhusgrunde, og forhåndsinteressen har ifølge borgmester Jannich Petersen (V) været så stor, at der formentlig er sat dansk rekord i køkultur i forbindelse med servicering fra offentlig myndighed. »Helt fra starten har interessen været overraskende, og jeg er sikker på, at det er noget enestående i dansk kommunalhistorie, at en kommunes rådhus er blevet betroet tre håndfulde af kommunens borgere i fem døgn«, siger Jannich Petersen og takker borgerne for, at ikke så meget som en kop er slået itu under de byggeglade borgeres døgnophold på rådhuset. Græsted-Gilleleje Kommune havde en forventning om, at udsalget kunne betyde kødannelser, og derfor opstillede kommunen i første omgang et telt foran rådhuset. Men da den første køber mødte op mandag morgen samtidig med snestormen, besluttede kommunen at invitere køberne inden for på rådhuset, hvor de fik stillet et mødelokale til rådighed døgnet rundt. Fredag aften fik de 14 borgere ovenikøbet overladt byrådssalen, hvor de holdt en mindre fest.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























