Vemodigt farvel til grænsefolket

Politiken søndag Mens det danske mindretals officielle organisationer i Sydslesvig ignorerede den historiske lukning af de faste grænsestationer ved landets indtræden i Schengensamarbejdet, markerede en af landsdelens kulturelle personligheder, Henry Buhl, på sin egen måde begivenheden. Midt på formiddagen kørte han til den gamle grænseovergang i Padborg og overrakte toldere og grænsebetjente på begge sider af grænsen dannebrogssmykkede kransekager og vin. »Det var sådan en helt privat tak. Jeg havde længe tænkt på at gøre det, for jeg har passeret den grænse flere gange om ugen i de 43 år, jeg har været i Sydslesvig. Det er blevet til noget i retning af 2.500 gange i tidens løb, og det har altid været hyggeligt at hilse på tolderne og betjentene«, fortalte Henry Buhl, efter at han havde udført sin gestus. For øvrigt en af de kuriøse markeringer, som hurtigt rygtedes blandt grænsebetjentene og toldere på deres sidste arbejdsdag på de faste kontrolovergange langs den knap 80 kilometer lange landegrænse. Henry Buhl havde ingen kommentar til det danske mindretals officielle organers iøjnefaldende tilbageholdenhed med at deltage i markeringen af landets nye status som Schengenland. Kager uden politik Formanden for mindretallets kulturelle organisation, Sydslesvigs Forening, Heinrich Schultz, havde på forhånd over for Politiken givet udtryk for, at mindretallet officielt ikke så nogen grund til at deltage i nogen af de mange festligheder langs grænsen, men Henry Buhl understregede, at kransekagerne og korthilsnerne til toldere og betjente ikke skulle tolkes som et bittert farvel til de faste grænsekontroller. »Fra min side lå der slet ingen politiske tanker bag«, konstaterede Henry Buhl. »Jeg har såmænd mange gange tidligere tænkt på, at det i år 2001 var noget pjat, at man skulle stoppe for at vise pas for at krydse grænsen. Det har jeg for øvrigt aldrig gjort alligevel, for de kender mig jo. Men jeg følte bare, at det var lidt sørgeligt, at jeg ikke mere skal hilse på grænsevagterne. Ligesom jeg følte vemod, da Storebæltsfærgerne blev afløst af broen«. Henry Buhl havde flere dage i forvejen bestilt de udsmykkede kransekager hos bagermester Bang i Padborg, et halvt hundrede kilometer fra sit hjem, Mikkelberg, i landsbyen Hattstedt ved Husum. Møllegalleri Mikkelberg ligger i den sydlige del af det gamle danske land som en lille, nordisk ambassade for kunst og kultur. Buhl og hans nu afdøde kone købte stedet i 1967 som en faldefærdig mølle, som parret siden har renoveret og indrettet med galleri og mødefaciliteter for at udvikle stedet til et kulturelt kraftcenter. Igennem årene har der været vist udstillinger af en strøm af anerkendte kunstnere. Blandt andre Vilhelm Freddie, Sven Havsteen-Mikkelsen, Sven Dalsgaard, Robert Jacobsen og Paul Gernes. Nordisk Center for Kunst og Cricket står der på adressen. Det sidste er tilføjet på grund af Henry Buhls livslange interesse for sport og især cricket. På Mikkelbergs 25 tønder land er der anlagt en cricketbane, som bruges flittigt ikke mindst af unge, danske sydslesvigere. På Mikkelbergs arealer ligger der mellem rustikke skulpturer også flere hytter, som igennem årene er blevet benyttet af kunstnere, der har søgt inspiration i landskabet på kanten af marsken.