Pædagoguddannelsen har fået færre ansøgere i år end sidste år, viser opgørelsen over det samlede ansøgertal, efter at fristen for de såkaldte kvote 2-ansøgninger udløb i sidste uge. I alt har 5832 søgt ind på et pædagogseminarium på første prioritet mod 6765 sidste år. Dermed er der tale om en tilbagegang på næsten 14 procent. Totalt har seminarierne fået 10.800 ansøgninger mod 13.000 i fjor, svarende til en tilbagegang på 17 procent. Til disse ansøgertal skal lægges de ansøgere, der søger ind via kvote 1 til sommer på baggrund af karakterer fra adgangsgivende eksamen. I forbindelse med tallene udtaler Pædagogseminariernes Rektorforsamling, at uddannelsen stadig har mange ansøgere og fremstår som et populært og attraktivt tilbud, men at gennemslaget af de faldende ungdomsårgange nu for alvor mærkes. Det har dog endnu ingen afgørende indvirkning på ansøgertallet, konstateres det. Seminarierne har 5839 studiepladser til rådighed for det kommende studieår.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























