Cuba meddelte tirsdag, at landet vil udlevere den 23-årige kokainsmugler Karina Jacobsen til Danmark. Det er første gang, at en ny aftale om udlevering mellem de to lande bliver brugt. Hun er idømt 15 års fængsel på Cuba for at have smuglet cirka 600 gram stærk kokain i hælene på sine plateausko. Chefen for Justitsministeriets Internationale Kontor, Jakob Scharf, forventer, at det danske politi kan drage til Cuba inden for 14 dage og hente den 23-årige narkosmugler, der stammer fra Roskilde. »Når hun er blevet overført til Danmark, vil der blive berammet et retsmøde, hvor retten vil tilpasse straffen, så der fastsættes en straf her i landet, hun så skal fuldbyrde her«, siger han til Ritzau. Kortere straf Karina Jacobsen kan se frem til en kortere fængselsstraf i Danmark end de 15 år, hun er blevet tildelt på Cuba. Straframmen for narkotikaforbrydelser i Danmark er nemlig 'kun' 10 års fængsel, og selv om overførselsaftalen mellem de to lande kræver, at Danmark tilpasser sin straf til den oprindeligt givne på Cuba, skal den danske lov stadig overholdes. Ud over en strafnedsættelse på i hvert fald fem år ser Karina Jacobsen også frem til at komme hjem til Danmark af andre grunde. »Hun har været meget påvirket af at sidde i fængsel på Cuba, og hun har været ved at opgive det hele, fortalte Jakob Scharf i juli måned sidste år, da han havde været på Cuba og forhandle overførselsaftalen på plads.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























