Ole Løvig Simonsen vil være borgmester

Lyt til artiklen

Med 20 års forsinkelse har folketingsmedlem Ole Løvig Simonsen sagt ja til at være Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Maribo ved kommunalvalget 20. november, skriver Lolland-Falsters Folketidende tirsdag. Ole Løvig Simonsen har tidligere siddet i Maribo Byråd og var udset til at skulle afløse daværende borgmester A. Steen Nielsen, da han i 1981 blev valgt til Folketinget og i stedet satsede på en landspolitisk karriere. Ole Løvig Simonsens beslutning får fuld opbakning i partihovedkvarteret i København og støttes også af statsminister Poul Nyrup Rasmussen: »Hvis ikke jeg var kommet, er jeg sikker på, at Poul Nyrup selv havde henvendt sig. Borgmesterposter er vigtige for Socialdemokratiet«, siger Ole Løvig Simonsen. Ud af Socialdemokratiet Hans tilsagn om at stille op som borgmesterkandidat har atter samlet Maribos socialdemokrater, der de seneste år har været præget af dyb splittelse - bl.a. på grund af byens nuværende socialdemokratiske borgmester Finn Nielsens dispositioner. Finn Nielsen meddelte i sidste uge, at han ikke genopstiller ved kommunalvalget. Samtidig meldte han sig ud af Socialdemokratiet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her