Der er flertal uden om regeringen for at stramme socialminister Henrik Dam Kristensens (S) lovforslag om plejehjemstilsyn. SF og Venstre er på linie i sagen, og også andre borgerlige partier vil have et mere uvildigt tilsyn. Socialministeren mener ellers, at kommunerne fortsat skal kontrollere sig selv som plejehjemsbestyrere. Dam Kristensen lægger dog op til skrappere regler for kommunernes tilsyn. »Socialministerens forslag er ikke tilstrækkeligt. Der skal være et uvildigt og uafhængigt tilsyn«, siger SF's socialordfører, Villy Søvndal. Med næsten enslydende forslag vil SF og Venstre have embedslægerne til at føre tilsyn med den lægefaglige behandling af de ældre, mens uafhængige tilsynsråd af pårørende, beboerrepræsentanter og lokale sagkyndige skal føre kontrol med plejehjemmene.
Regeringen tvinges til strammere plejehjemstilsyn
Lyt til artiklen