Politiet i Roskilde ledte onsdag med lys og lygte efter ejeren af en ged, som ordensmagten fandt vandrende herreløs hen ad Assenløsevej ved Lejre tirsdag eftermiddag. Da politiet ikke umiddelbart kunne finde gedens ejer blev den sat i pleje hos en betjent i Roskilde Politi, som i forvejen holder geder. Ejeren af geden er svær at finde, da denne har glemt at omregistrere geden, da vedkommende overtog den. Politiet har haft kontakt med den gamle ejer, der ikke kunne hjælpe, og ordensmagten står nu med en ged med registreringsnummeret 68340-0429 og leder efter en ejer. Indtil videre bliver geden passet af den gedevenlige betjent.
Roskilde Politi passer ged
Lyt til artiklen