Mangel på sygeplejersker

Politiken torsdag: Færre unge vil være sygeplejerske. Mange sygeplejerskestuderende stopper uddannelsen i utide, og sygeplejerskerne i arbejde forsvinder og trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Det sker samtidig med, at Danmark i de kommende år får flere ældre og dermed et øget pres på sundhedsvæsenet. »På bare to år er der sket et fald på 32 procent på kvote 2-ansøgere på sygeplejerskeuddannelsen. Det må få alarmklokkerne til at ringe hos amterne og H:S, som har ansvaret for sygeplejeskolerne«, siger formanden for Dansk Sygeplejeråd Connie Kruckow. Alarmklokkerne er hørt, forsikrer formanden for amternes sygehusudvalg, amtsborgmester Bent Hansen (S). »Det er et rimeligt stort problem, og de seneste tal for søgningen til sygeplejeskolen understreger problemet. Halvdelen af udgifterne i vores sundhedsvæsen i dag går til danskere over 65 år. Dem bliver der mange flere af, så det kommer til at vælte ind med kunder i butikken«, erkender Bent Hansen (S). Studerende stopper Men ikke bare de helt unge vender sygeplejeskegerningen ryggen. En analyse fra Sundhedsministeriet viser, at kun omkring 65 procent af dem, som begynder uddannelsen, bliver hængende, til de får eksamensbeviset stukket i hånden. Hvis gennemførelsen kom op på niveau med for eksempel lægerne, ville 11. 000 flere sygeplejersker kunne betjene patienterne i 2115, end alt tyder på i dag. »Der er ingen tvivl om, at gennemførelsesprocenten hænger sammen med, hvor attraktivt det er at blive sygeplejeske. De seneste undersøgelser af sygeplejeskernes arbejdsmiljø har ikke alle været lige gode, og når en sygeplejeske har ti-femten år på bagen, er løn- og karrieremulighederne allerede ved at være udtømte. Det kan man ikke skjule for de studerende, der jo oplever virkeligheden gennem nogle praktikophold, og den oplevelse smitter af på lysten til at gøre uddannelsen færdig«, siger kontorchef i Sundhedsministeriet Frans Clemmesen, der mener, at politikerne burde løfte blikket mod udlandet. I England er det for eksempel lykkedes sundhedsmyndighederne at lokke over 4.000 frafaldne sygeplejerske tilbage til sygehussektoren ved at tilbyde mere fleksible og familievenlige arbejdsbetingelser og større ansvar. Bent Hansen er kun delvist enig. »Problemet med manglende karrieremuligheder hører fortiden til. I dag er der rig mulighed for at specialisere sig, blive dygtigere og få mere i løn. Men vi har nok ikke været gode nok til at kommunikere mulighederne ud«, siger han. Mange forlader faget Men Bent Hansen erkender samtidig, at politikerne har svært ved at knække den 'ældgamle problemstilling', at sygeplejerskerne smutter væk fra arbejdsmarkedet, lige så snart de kan. Og sivningen fra hospitalerne begynder endnu før. »Det er en låst situation. Jobbet indebærer skæve arbejdstider, fordi vi holder åbent 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Og nattevagterne kan vi ikke bare overlade til de yngre kvinder, for de har små børn«, siger Bent Hansen. Hos Dansk Sygeplejeråd mener man nu godt, der kan gøres mere. »Arbejdsgiverne har stort set ikke tænkt i, hvordan de kan holde på seniorerne. Det er jo ikke gjort med at sige »tag nu og bliv«. Man skal begynde langt tidligere med at lytte til seniorernes ønsker og behov«, siger sekretariatschef Peter Damgaard Jensen fra Dansk Sygeplejeråd. Bent Hansen håber, at den nye bacheloruddannelse, der begynder til sommer, vil puste nyt liv i sygeplejeskeuddannelsen. Samtidig henviser han til, at amterne og regeringen har haft et plejeprofiludvalg kørende i et år. Udvalget regner med at komme med forslag til, hvordan sygeplejeskejobbet bliver mere attraktivt, om en måneds tid.