Undervisningsminister Margrethe Vestager (R) er åben over for at give skolebestyrelserne ret til at ansætte og fyre lærerne i folkeskolen. Vestager er blandt andet inspireret af Holbæk Kommune, som har uddelegeret kompetancen til at ansætte og afskedige lærere til den enkelte skoleleder. Ifølge borgmester Jørn Sørensen (R) betyder det i praksis på de fleste skoler i byen, at hele skolebestyrelsen sidder med ansvaret. Forældreforeningen Skole og Samfund hilser de nye signaler velkommen og formanden for Danmarks Skolelederforening, Erik Lorenzen, vil godt gå med til, at skolebestyrelserne får den fulde kompetance til at ansætte lærere. »Men jeg har svært ved at forestille mig, at skolebestyrelsen bemyndiges til at afskedige. Der er en række regler, der skal følges, og det bliver et problem mellem børnenes tarv og de ansattes tarv«, siger han til til Jyllands-Posten torsdag. Samme holdning har Danmarks Lærerforening.
Vestager: Forældre skal ansætte lærerne
Lyt til artiklen