Folketinget vedtog torsdag formiddag det lovforslag fra sundhedsminister Arne Rolighed (S), som skal sikre, at apotekerne gratis udsteder de omstridte medicinattester, som rejsende skal medbringe, når Danmark fra på søndag indtræder i Schengen-samarbejdet. Vedtagelsen skete som hastebehandling, og alle partier stemte for. Oprindelig var der lagt op til, at attesterne skulle udstedes af lægen forud for hver rejse og godkendes af Sundhedsstyrelsen, hvilket ville koste den enkelte borger 300 kroner pr. lægemiddel. Da disse bestemmelser blev kendt, afstedkom det en bunke ballade, især fordi helt banal medicin som hovedpinepiller, hostesaft og gigtmidler også er omfattet, selv om hensigten med reglerne er at ramme narkotiske stoffer. Dertil kommer en mængde usikkerhed, fordi de enkelte Schengen-lande ikke har ens lister over hvilken medicin, der er omfattet. Arbejde for ens regler i Schengen Sammen med reglen om gratis attester har sundhedsminsteren derfor forpligtet sig til at arbejde for hurtigst muligt at få skabt ens medicinlister i alle Schengen-landene, samt få kortet listen ned, så den kun kommer til at omfatte egentlige narkotiske stoffer. Dybest set er reglerne i Schengen-aftalen ikke nogen stramning, men en lempelse i forhold til de gældende regler fra FNs narkotikakonventioner. Men i den virkelige verden kan det godt komme til at virke omvendt, for mens FN-reglerne aldrig er blevet håndhævet i praksis, er der større sandsynlighed for, at Schengen-reglerne vil blive det.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























