Unge socialdemokrater fra DSU vil skåle i champagne, når Danmark træder ind i Schengen-samarbejdet den 25. marts. Det vil ske lige på grænsen i Kruså. Her vil de unge socialdemokrater løfte glasset og hilse på unge tyske socialdemokrater fra JUSO i Flensborg og Nordfriesland. Jacob Bonde Mikkelsen, formand for DSU Sønderjylland, siger til DR Syd, at DSU glæder sig over Schengen-samarbejdet. »Vi går ind for det åbne Europa, og det vil vi markere. Vi mødes ikke som en slags moddemonstration over for andre grupper, der samles for at markere modstand mod Schengen«, siger Jacob Bonde Mikkelsen. De unge socialdemokrater fra begge lande vil holde taler for hinanden på både dansk og tysk, før de løfter champagneglassene.
DSU vil feste for Schengen
Lyt til artiklen