Når vejret arter sig, som det gør i øjeblikket, koster det hver dag hjemløse mennesker livet. Det siger formanden for foreningen Hjemløses Venner, Michael Rasmussen. »Når temperaturerne kommer ned på minus fire-fem grader, er der hver dag nogen, der ikke vågner op. De dør sempelthen af kulde. Og når det også blæser, som det gør nu, bliver det ekstra alvorligt«, siger han.Derfor har Hjemløses Venner besluttet at holde åbent i døgndrift i deres bunker i Reventlowsgade over for nr. 28 tæt på Hovedbanegården i København fra mandag middag. Her kan hjemløse komme og få udleveret gratis tøj og soveposer. »Vi har denne vinter udleveret ca. 1800 soveposer, men der er mange flere, der har brug for en i det her vejr«, siger Michael Rasmussen. 8000 hjemløse Hjemløses Venner skønner, at der er ca. 8000 hjemløse i Danmark, hvoraf de fleste findes i Københavnsområdet. Hjemløses Venner har ingen planer om at kontakte Københavns Kommune om ekstraordinær hjælp i anledning af uvejret. Vil ikke bede kommune om hjælp »Jeg er holdt op med at tro på julemanden. Københavns Kommune er ligesom resten af samfundet fuldstændig ligeglad med de hjemløse. Der bliver snakket og brugt store ord,men der er ingen realiteter bag dem. Realiteten er, at de hjemløse ingen steder har, hvor de kan komme indenfor og få varmen. De må klare sig med en sovepose eller fryse ihjel» « , siger Michael Rasmussen. Han oplyser, at en gruppe danske kunstnere for nylig har doneret Hjemløses Venner et beløb, der skal bruges på at købe tre lejligheder, hvor der kan bo to i hver.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























