Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) kender ikke til en dansk-amerikansk aftale om at holde lav profil om raketskjoldet NMD. Danmark og USA har tætte konsultationer om udviklingen af et forsvarssystem, der også kan involvere Thule-basen på Grønland, påpeger statsministeren. Men der er ingen underhåndsaftaler. »Jeg har ikke hørt om en sådan stiltiende forståelse - kender den ikke«, siger Poul Nyrup Rasmussen på sit ugentlige pressemøde. Ifølge statsministeren, så startede konsultationerne mellem USA og Danmark i 1999, og John Houlum, der tidligere var chef for Våbenkontrol- og Nedrustningsagenturet (ACDA) i det amerikanske udenrigsministerium, besøgte Danmark i september 1999 for at diskutere sagen. Desuden påpeger Poul Nyrup Rasmussen, at præsident Bill Clinton udskød beslutningen om et raketskjold i september 2000. Kræver præcist udspil Statsministeren gentager sin afvisning af at tage stilling til NMD, før der foreligger et præcist udspil, og regeringen kender de nærmere politiske omstændigheder. Det skal blandt andet stå klart, hvordan Thule-basen indgår, før regeringen gør sin position klar. Indtil videre foreligger ingen beslutninger om Thules placering i raketskjoldet. »Det er ikke sådan, at der har være truffet konkret beslutning om hvordan og under hvilke omstændigheder, Thule skulle indgå. Der har været løbende orienterende samtaler«, siger Poul Nyrup Rasmussen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























