Danmarks Radio vil kære den kendelse, som Østre Landsret har afsagt om tv-optagelse ved domsafsigelsen i Lundin-sagen. Retten besluttede tirsdag, at domsafsigelsen kan optages. Men optagelsen må først begynde, når dommerne er på plads, og kameraet skal være fast indstillet på dommerpanelet. Hvis andre end retsformanden kommer med på lydsiden - eventuelt kommentarer fra tilhørerne - skal det redigeres ud, inden optagelserne bliver vist eller gengivet i radioen. Derfor må optagelserne ikke sendes direkte. Der skal være mulighed for at redigere først, siger landsretten. Danmarks Radio finder det positivt, at retten gør det muligt for de elektroniske medier at optage billeder og lyd fra domsafsigelsen. Kritiserer krav om redigering »Desværre har retsformanden samtidig begivet sig ud i en meget betænkelig og detaljeret fastlæggelse af redigeringsprincipper for optagelsen. De kan på grund af deres særlige udformning gøre det umuligt for os at bringe den fulde ordlyd af retsformandens kendelse. Vi skal nemlig afbryde optagelsen hvis nogen af tilhørerne tilfældigvis skulle komme med tilråb undervejs, eller hvis de trods alle sikkerhedsforanstaltninger i og omkring retssalen skulle løbe ind foran kameraet. Retsformanden har desuden afskåret DR fra at give seerne og lytterne adgang til domsafsigelsen samtidig med at den falder«, siger DRs nyhedsdirektør, Lisbeth Knudsen. Derfor vil Danmarks Radio nu kære kendelsen til Højesteret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























