Aftale mod opvarmning går kold

Lyt til artiklen

Politiken fredag: Greenpeace er i chok. Formanden for Folketingets miljøudvalg, Jørn Jespersen (SF), kalder USA en miljømæssig slyngelstat. Og miljø- og energiminister Svend Auken (S) ser på situationen med stor, stor alvor. De danske kommentarer til, at USAs præsident George W. Bush har fredet de amerikanske kraftværker for indgreb mod deres CO2-udslip, er kontante. »At vores generation nu svigter totalt - det er ikke acceptabelt«, siger Svend Auken. Må ikke give op Under valgkampen var George W. Bush inde på, at USA skal sætte loft over kraftværkernes udslip af drivhusgassen CO2. Med meldingen fra præsidenten bliver det formentlig svært i regi af FN at blive enige om en klimaaftale, når landene til sommer i Bonn genoptager det mislykkede vintermøde fra Haag. Da kom EU og USA på kollisionskurs. Forhandlingerne brød sammen. »Det eneste, vi ikke må gøre, er at give op, for så bliver omkostningerne senere meget store. Vi kan ikke forsvare, at et enkelt land blokerer for en aftale«, siger Svend Auken. Han mener, at EU nu må forhandle endnu tættere med de lande, der normalt støtter USAs linie i klimaspørgsmål - Canada, Australien, Japan, New Zealand og Norge - og med de toneangivende udviklingslande. Fra EU bliver meldingen fra den amerikanske præsident modtaget med »dyb bekymring«. EUs svenske formandskab har bemærket, at præsident Bush i et brev til nogle fremtrædende senatorer udtrykker tvivl om selve grundpillen i klimaforhandlingerne, Kyoto-protokollen. USA udleder en fjerdedel af verdens drivhusgasser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her