Politiken fredag: Om det skyldes egen veludviklede bevidsthed eller massiv undertrykkelse fra ultrafeministiske mødre, melder den internationale demokratiundersøgelse intet om. Men fakta er, at danske drenge er mest villige til at give kvinder samme rettigheder som mænd. Drenge fra i alt 28 lande er blevet stillet seks forskellige spørgsmål gående på ligeberettigelse. De er blandt andet blevet bedt om at svare på, om kvinder og mænd skal have samme muligheder for at stille op til Folketinget. I den samlede besvarelse er de danske drenge de eneste, der med deres kønsbevidsthed ligger over det internationale gennemsnit. Feministisk propaganda De norske og amerikanske ungersvende ligger tæt på danskernes liberale holdning, imens viljen til at dele rettigheder med kvinderne generelt er lav blandt drengene i de tidligere socialistiske østbloklande. »Det er da positivt at høre, men det kommer ikke bag på mig. Vi oplever også de danske unge som meget kønspolitisk bevidste. Det skyldes nok, at vi herhjemme har forholdsvis mange kvindelige rollemodeller blandt danske politikere og langt flere kvinder på arbejdsmarkedet end for eksempel Frankrig og Tyskland«, siger Aase Rieck Sørensen, sekretariatsleder i Kvinderådet, som er den største kvindeorganisation herhjemme. Torsten Balslev, tidligere formand for foreningen Mandebevidsthed, finder det usagligt, at undersøgelsen kun stiller spørgsmål om det ene køn. »Jeg opfatter det som et mislykket forsøg på feministisk propaganda, og hvis jeg skal være rigtig streng, svarer det til at spørge en mand om, hvornår han sidst har slået sin kone«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























