Fem ekstra pladser til ungdomskriminelle

Lyt til artiklen

Fra på mandag udvides antallet af sikrede pladser til unge kriminelle med yderligere fem pladser, når en ombygget afdeling ved arresten i Grenaa tages i brug. Sidste år varslede regeringen, at der inden jul skulle etableres 20 midlertidige pladser til de unge lovbrydere. Men kun omkring halvdelen nåede at komme på plads inden højtiden. Ifølge afdelingschef Grethe Buss i Socialministeriet vil man med de fem ekstra pladser i Grenaa nu være oppe på 29 pladser i alt. To pladser er oprettet på observationshjemmet Sønderbro i København, otte pladser er kommet til på Stevnsfortet og 10 unge er der blevet plads til ved den gamle sikringsanstalt i Nykøbing Sjælland. Desuden har Frederiksborg Amt oprettet fire pladser i forbindelse med institutionen Sølager. Ifølge Grethe Buss vil man indstille, at de sikrede pladser, som kun skulle være midlertidige, i første omgang fortsætter frem til sommer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her