Dyreværnsforening siger fra

Politiken fredag: Danmarks ældste og største dyreværnsforening, Dyrenes Beskyttelse, har uden varsel trukket sig ud af det offentlige dyreforsøgstilsyn, Rådet for Dyreforsøg. Beslutningen blev kundgjort for øjnene af en intetanende og måbende justitsminister Frank Jensen (S) på en offentlig høring om dyreforsøg i går på Christiansborg. Bag foreningens skridt ligger længere tids utilfredshed med den måde, Rådet for Dyreforsøg fortolker og forvalter lovgivningen på. Det sker i et lukket forum, hvor det er meget svært at få noget nyt gennemført, siger direktør Ole Münster, Dyrenes Beskyttelse, til Politiken. »Høringen i dag er et godt eksempel på, at hele arbejdet foregår på et abstrakt plan og er alt for generelt og ukonkret. Vi ønsker nogle meget praktiske og håndgribelige forbedringer gennemført - ikke mindst bedre opstaldning i form af mere plads til forsøgsdyrene - men der sker ikke noget. Loven og den måde, Dyreforsøgstilsynet forvalter den på, er ganske enkelt for slap, og det ønsker vi ikke at tage et medansvar for. Derfor har vi besluttet indtil videre at indstille vores repræsentation i rådet«, siger Ole Münster. Dyrenes Beskyttelse indstiller to af de elleve medlemmer af Rådet for Dyreforsøg, der har kompetence til at godkende og afvise brugen af dyr til forsøg i Danmark. Justitsminister Frank Jensen, på hvis opfordring høringen var stablet på benene, opfordrede Dyrenes Beskyttelse til at komme til besindelse. Overrasket minister »Jeg havde ikke regnet med dette udspil fra Dyrenes Beskyttelse, som jeg i mange år har haft et godt samarbejde med. Det har kendetegnet Dyrenes Beskyttelse, at I har kunnet tage et ansvar, og derfor vil jeg stærkt opfordre jer til at genoverveje beslutningen. Bliv i rådet! Det tjener sagen bedst at have jer med ved bordet«, sagde Frank Jensen. Justitsministeren mente ikke selv, at han havde udvist sendrægtighed i spørgsmålet om at åbne for forbedringer i dyreværnsloven. Også formanden for Rådet for Dyreforsøg, landsdommer C. J. Kjærsgaard, meldte hus forbi. »Jeg tror ikke, at Ole Münster er godt nok orienteret om arbejdet i rådet. Jeg tager gerne en snak om skærpede regler for opstaldning af dyr, der er med i dyreforsøg. Men tidspunktet er taktisk dårligt valgt, eftersom der netop nu arbejdes på nye EU-regler, der generelt vil omfatte bl. a. størrelsen af bure«, sagde C. J. Kjærsgaard. Dyrenes Beskyttelse mener, at Rådet for Dyreforsøg måske nok arbejder efter lovens bogstav, men slet ikke efter dens ånd. Alt for teoretisk »Der snakkes i alt for generelle og teoretiske baner om dette emne, som i et helt andet omfang bør være præget af stærke følelser for dem, det hele handler om - dyrene. Det er bl. a. baggrunden for, at Dyrenes Beskyttelse har valgt at gå i et konkret samarbejde med en af landets største brugere af forsøgsdyr, Novo Nordisk. På vores opfordring har virksomheden ændret på sin opstaldning af dyrene, så den er bragt i overensstemmelse med moderne tiders opfattelse af dyrevelfærd. Netop opstaldningen er efter vores opfattelse et af de vigtigste punkter at gøre en konkret indsats til gavn for forsøgsdyrene«, siger Ole Münster. Men det var ikke kun Dyrenes Beskyttelse, der var kritiske over for Rådet for Dyreforsøg. Bente Lakjer, direktør i Forsøgsdyrenes Værn, der tæller 24.000 medlemmer, kritiserede rådet for ikke at ville bidrage til større offentlighed omkring sit eget arbejde og efterlyste et brud med den traditionelle anonymitet omkring dyreforsøg og de forskere, der arbejder med dyreforsøg. »Det er vigtigt at vide, hvor mange dyr der arbejdes med, og hvem der forsker med dem. Derfor bør den slags oplysninger som en selvfølge være offentligt tilgængelige. Sådan har man valgt at gøre det i Sverige. Hvorfor i alverden kan man så ikke gøre det i Danmark?«, spurgte Bente Lakjer.