CD: Tyrkiet skal med i EU

Tyrkiet skal med i EU, når landet opfylder krav til menneskerettigheder, mindretals rettigheder og økonomi. Ellers risikerer det verdslige Tyrkiet at blive trukket i en fundamentalistisk muslimsk retning ligesom Iran og Ægypten. Det sagde Lone Yalcinkaya, (CD) som har været suppleant i Folketinget for partilederen Mimi Jakobsen, lørdag ved de radikales traditionsrige Isefjordsstævne på Holbæk Seminarium. Her drøftede hun bl.a,. EUs fremtid med fhv. udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) og Knud Erik Hansen (SF). En tilhører mente, at EU har sat Tyrkiet bagest i køen af ansøgere, fordi landet rummer 60 mio. muslimer. »Tyrkiet skal naturligvis leve op til EUs krav til menneskerettigheder. Danmark skal arbejde for at få Tyrkiet med engang i fremtiden. Danmark får ikke særlig meget ud af det økonomisk, for et marked med 60 mio. mennesker tæller ikke meget oveni EUs marked på 380 mio. mennesker. Men Tyrkiets geografiske placering gør, at det er vigtigt at holde styr på landet, så andre ikke får fingre i det: Jeg vil nødig se en udvikling som på Balkan og jeg er bange for en udvikling i Tyrkiet som i Iran eller Ægypten. Derfor skal Tyrkiet kunne se en gulerod«, sagde Lone Yalcinkaya. Krav til ansøgere Niels Helveg Petersen understregede, at Tyrkiet ikke kan komme med i EU, fordi landet ikke opfylder kravene til menneskerettigheder. Desuden skal landet fjerne militærets stærke rolle i politikken. Kravene fremgår af EUs "Københavner-kriterier", som i 1993 blev vedtaget på EU-topmødet i København til ansøgerlandene. »Noget af EUs bedste arbejde i disse år er at stille krav til ansøgerlandene, som er nødt til at lave op til europæiske standarder. Derfor skal Estland og Letland forbedre forhold for det russiske mindretal. Slovakiet og Rumænien skal forbedre forhold for deres ungarske mindretal og en række lande skal forbedre forhold for sigøjnerne«, sagde den fhv. udenrigsminister. Fra forsamlingen forklarede en tyrkisk pige med hovedtørklæde, at hun ikke kunne tale om sin religion i tyrkiske skoler. Efter tyve år i Tyrkiet og fire i Danmark ville hun først have Tyrkiet med i EU, når landet er blevet et demokrati, som overholder menneskerettighederne, forklarede hun. Senere på eftermiddagen forklarede kirkeminister Johannes Lebech (R), at han hverken frygter muslimer eller katolikker fra de østeuropæiske ansøgerlande.