En gruppe nazister gik tidligt i morges amok og smadrede forsamlingshuset i Fruering ved Skanderborg, oplyser Østjyllands Radio. Mellem 100 og 200 nazister fra både Danmark, Sverige og Tyskland holdt i nat fest i forsamlingshuset. Da udlejeren kom til stedet kort før klokken ni, var alt i og på huset ødelagt. Vinduer var smadret - borde, stole, vægge og gulv var ødelagt. Udlejeren har foreløbig opgjort skaderne til 250.000 kroner. Politiet fangede fem gæster fra festen i terrænet omkring forsamlingshuset. To fra Sjælland og tre fra Midtjylland. Alle fem nægter at have noget med hærværket at gøre, men har ikke ville forklare sig yderligere til politiet. I forsamlingshuset fandt politiet videofilm, jakker og andre ting med nazistisk indhold.
Nazister efterlod forsamlingshus totaltsmadret
Lyt til artiklen