Ingen konsekvens ved udeblivelse fra asylsamtale

Det har ingen konsekvenser, hvis en asylansøger udebliver fra en asylsamtale med Udlændingestyrelsen eller politiet, fremgår det af en række svar fra indenrigsminister Karen Jespersen (S) til Venstres Eva Kjer Hansen. Ifølge Udlændingestyrelsen og Rigspolitiets skøn er der dagligt én person, der ikke møder op til samtalen med myndighederne uden lovligt forfald. Formelt betød det i 2000, at en asylansøgers ansøgning om opholdstilladelse bortfaldt i 95 tilfælde. Men Karen Jespersen skriver, at en asylansøger i de tilfælde ofte vil begære sin asylsag genoptaget, hvorefter Udlændingestyrelsen er forpligtet til at behandle asylsagen på ny. Bruger ikke 'madpakke-ordningen' Regeringen indførte ellers i 1998 en række såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger, hvor blandt andet lommepenge fra det offentlige erstattes af madpakker, sålænge vrangvillige og umeddelsomme asylansøgere ikke vil medvirke til politiets opklaring af deres sag. Men hverken Udlændingestyrelsen eller politiet brugte sidste år den såkaldte madpakkeordning over for asylansøgere, der udeblev fra en asylsamtale. »Myndighederne gør jo sig selv til grin på den her måde«, siger Eva Kjer Hansen. Hun har nu bedt Karen Jespersen gøre noget ved de mange udeblivelser. »Det er en voldsom belastning af asylsystemet, når ansøgeren ikke møder op til samtalen. Og så nytter det jo ikke noget, at asylansøgningen officielt falder bort, når ansøgeren jo blot kan begære en ny sag. Det burde have konsekvenser«, siger Eva Kjer Hansen.