Ligestilling med forsinkelse

Lyt til artiklen

Politiken tirsdag: En kvinde forneden, men en mand i toppen. Det er i korthed kønstesten på den offentlige sektor, hvor mere end to ud af tre ansatte er af hunkøn. I toppen af pyramiden er forholdet omvendt: Kun mellem hver fjerde og femte leder er en kvinde, og den fordeling har ikke ændret sig dramatisk de seneste 10 år. »Netop i de sidste 10 år har vi fået orlovsordningerne, men jeg tror ikke, de forhindrer kvinder i at gøre karriere. De forsinker bare tidspunktet«, siger kontorchef Trine Nørgaard fra Århus Kommunes personaleforvaltning. Hun, der selv har fire mindreårige børn, mener ikke - som ligestillingsminister Lotte Bundsgaard (S) - at orlovsordningerne holder kvinderne tilbage på karrierestigen. Selv om ledelsen - også i Århus Kommune - er stærkt mandsdomineret, er hun fortrøstningsfuld på kvindernes vegne. Det kommer nu »Det kommer nu. Her i Århus Kommune er en af de seks øverste direktører nu en kvinde, og hidtil har det været 6-0. De seneste fire kontorchefer her i borgmesterens afdeling er kvinder. De er ganske vist ikke purunge, men har fået det nødvendige overskud efter de første, hektiske år med små børn«, siger hun, der ser det samme billede i andre kommuner: »Når man ser ud over kommunerne, så er det de 40-årige kvinder, som i øjeblikket afløser de 62-årige mænd på lederposterne«, siger hun, der dog ikke har ført statistik over sine iagttagelser. Orlov med måde Som souschef i teknisk forvaltning i Roskilde Kommune er Pernille Orth blevet kvindelig leder på et af de få, kommunale områder, hvor mændene er i overtal. Selv om hun har to små børn, har det ikke hindret en karriere. »Hvis jeg må være lidt flabet, så tror jeg, at det er en bestemt type, som søger lange orlovsperioder. De kvinder, der gerne vil gøre karriere, undgår nok at holde den udvidede børnepasningsorlov og nøjes med barselsorloven. På den måde fastholder de sigtet, men bliver naturligvis forsinkede, hvis de vil have et par børn eller tre«, siger Pernille Orth.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her