Først og fremmest adskiller P4 sig fra de andre bud på markedet ved at skulle høre hjemme i Århus. Nordisk Radio Reklame A/S, som deler moderselskabet SBS Broadcasting med TvDanmark, vil være et alternativ til Danmarks Radios måde at afvikle den klassiske musik på. Firmaet bag The Voice Virksomheden har i forvejen stor erfaring med at lave radio, dog i den meget populære ende, da Nordisk Radio Reklame er virksomheden bag The Voice og radiostationen Pop FM. »Vi mener, at der er en anden måde at sende klassisk musik på. I andre lande har man formået at skabe et nyt og bredere grundlag for musikken. Samtidig mener vi, at de danske kunstnere er helt overset. Det gælder både inden for jazzen, poppen og den rytmiske musik«, siger administrerende direktør Eric Hansen. Flytter til Århus Den fjerde radiokanal skal flytte til Århus, hvis det står til ham. »Århus er dårligt repræsenteret i mediebilledet. Alt er meget fokuseret om København. Det er på tide, at der kommer en bedre balance, da Århus også er en by med et rigt kulturliv«, siger Eric Hansen, der tror på, at det vil lykkes at bryde DRs monopol. Tror på vinderchance »Det er ikke nogen hemmelighed, at den fjerde kanal blev tilrettelagt lige til DR, og at dagbladene siden skulle have den femte radiokanal. Men hvis vi ikke troede på en reel chance, havde vi ikke søgt«, siger han. Selv om Nordisk Radio Reklame er etableret i radiobranchen, skal virksomheden, hvis den skulle gå hen og vinde den fjerde kanal, ud at investere i udstyr. Derfor forventer Eric Hansen en årlig driftsudgift på over 50 millioner kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























