For at rydde misforståelser og faktuelle fejl af vejen, inden Danmark senere på måneden træder ind i Schengen-samarbejdet, har Rigspolitiet via internettet valgt at offentliggøre en række svar på de mest hyppige spørgsmål. Der har især hersket forvirring om, hvordan udlændinge skal kunne legitimere sig i Danmark, og om danskere skal have pas med, når de rejser rundt i Norden. Rigspolitiets redegørelse gør det klart, at danske statsborgere ikke skal have pas med rundt i Norden. Når de nordiske lande indtræder i Schengen, bevares den velkendte pasunion altså. Alligevel har flyselskabet SAS valgt at opfordre sine rejsende til at tage passet med. Tag passet med »Man kan blive afkrævet at identificere sig med billedlegitimation, og nogle hoteller vil gerne se pas, når man overnatter. Så det er nemmest at have passet med. Det er mest af praktiske hensyn, at vi anbefaler det, så der ikke opstår tvivl om, hvilken slags billedlegitimation der er god nok. Man kan jo også komme ud for en ufrivillig landing et uventet sted«, lyder det fra SAS' informationsafdeling, hvor man har mærket en vis usikkerhed blandt kunderne om, hvad Schengen vil betyde. Rejser danskere til de øvrige lande i Schengen uden for Norden, skal man fortsat have passet med. For udlændinge, der opholder sig i Danmark, skriver Rigspolitiet kort fortalt, at udenlandske statsborgere over 18 år, som ikke er fra Norden, skal bære enten pas eller et andet dokument, der beviser, at vedkommende har ret til at være i landet. Danmark indtræder i Schengen den 25. marts. Justitsministeriet vil op til den dato udsende informationsmateriale til borgerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























