Drastisk voksende forskelle i danske børns trivsel

Lyt til artiklen

Skellet mellem sunde, glade børn, der klarer sig godt i skolen, og triste børn med ondt i både kroppen og livet vokser og vokser. Selv om et flertal af danske børn og unge er sunde og trives, så får et stort mindretal det stadigt værre. Denne voksende polarisering mellem danske børn er et voksende problem, som samfundet skubber foran sig uden at tage fat i løsningerne. Sådan lyder meldingen fra flere førende børneforskere, der tirsdag deltog i konferencen 'Børns liv og vilkår i det nye årtusinde'. En konference, som Ringkøbing Amt stod bag sammen med Lægekredsforeningen i amtet. Rekord i druk blandt børn »Uanset hvad vi gerne vil tro, så er Danmark absolut ikke det bedste land at være barn eller ung i. På en lang række områder endda langt fra. Vi har, som mange efterhånden er blevet klar over, en kedelig verdensrekord i druk blandt børn. Men også på en lang række andre områder er der store problemer med børns og unges trivsel«, siger en af oplægsholderne på konferencen, lektor, cand. mag. scient. soc. Bjørn Holstein fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Sammen med forskere fra en lang række lande forsker han i WHO-regi i børns vilkår og sundhed med afsæt i børnenes egne udsagn. »Børn ved godt selv, hvor skoen trykker. Spørger man dem selv, om de har hovedpine jævnligt, så siger de 30 pct. ja, mens deres mødre mener, at det gælder for 15 pct., og fædrene er nede på at mene, at syv pct. af ungerne har hovedpine«, siger Bjørn Holstein.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her