Politiken lørdag: Københavns Politis bedrageriafdeling vil nu stille en række nærgående spørgsmål om muligt socialdemokratisk kammerateri til partiets ordfører i Borgerrepræsentationen, tidligere sundhedsborgmester Lars Engberg. Afhøringen skal afdække, om Engberg med økonomiske skadevirkninger til følge, lod partiinteresser stå over offentlige interesser, da han i 1996 gav entreprisen for offentlige begravelser af voksne i København til det nu hedengangne Arbejdernes Ligkistemagasiner (AL). Firmaets daværende direktør, Hans Thomsen, som i dag er bedragerisigtet, var dengang medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet. Afhøringen skal desuden tydeliggøre et muligt erstatningsansvar i ligkistesagen i perioden 1996-98, bekræfter vicekriminalkommissær Erik Rørbæk Petersen. Dobbelt fakturering AL tilbød i 1996 Københavns Kommune at udføre en offentlig begravelse for godt 2.000 kroner i rene bedemandsudgifter, men fakturerede næsten konsekvent knap det dobbelte - uden at kommunen gjorde indsigelse. Ved gennemgang af 520 københavnske voksenbegravelser fra 1996-98 har politiet konstateret, at firmaet i forhold til tilbudet i alt har indkasseret cirka 1,3 millioner kroner for meget. Penge, der i vid udstrækning mangler underbilag for. AL fik entreprisen i 1996 i konkurrence med andre firmaer. I udbudsbetingelserne stod: »Der vil ikke fra den offentlige sygesikring kunne udbetales begravelseshjælp udover det antagne tilbud«. Billigst med forbehold »AL var billigst i licitationen, men der er tilsyneladende bygget et forbehold om en slags aconto-udbetaling af det samlede offentlige begravelsestilskud ind i firmaets tilbud. Via en afhøring vil vi have Lars Engbergs forklaring på alle disse forhold«, siger Erik Rørbæk Petersen. Politiken prøvede i går uden held at få en kommentar fra Lars Engberg. Han har tidligere afvist al tale om kammerateri i sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























