Forældre til anbragte børn har ret til støtte

En at tale med, når det er svært at forstå, at ens barn er fjernet fra hjemmet. Og en, der går med, når man skal til møde med sagsbehandleren. Det har alle forældre til anbragte børn lovkrav på. Også selv om barnet blev fjernet fra hjemmet, før loven om støttepersoner trådte i kraft i 2001. Det indskærper Socialministeriet i dag i et brev til landets kommuner. Forskellige opfattelser Det har der ellers været forskellige opfattelser af i henholdsvis Socialministeriet og ude i kommunerne. Som Politiken skrev i februar, tolkede man ifølge Kommunernes Landsforening loven til kun at gælde forældre, hvis børn var fjernet fra hjemmet efter 2001, hvor loven trådte i kraft. Det betyder, at ud af landets 14.131 anbragte børn har kun 686 af børnenes forældre benyttet muligheden for at få en uvildig person til at hjælpe med de mange svære både følelsesmæssige og praktiske ting, der følger med i kølvandet, når kommunen fjerner et barn fra hjemmet. Med loven om støttepersoner fulgte en årlig ekstrabevilling på 18,2 millioner kroner til kommunerne. Kun første skridt Birte Skov Henriksen, formand for Foreningen af Professionelle Støttepersoner, er vældig glad for, at det nu er blevet indskærpet over for kommunerne, at de skal tilbyde forældrene en støtteperson. »Men det er ikke nok - det er kun første skridt. Næste skridt er, at kommunerne nu skal sørge for at finde fagligt kompetente folk til at varetage opgaven«, siger hun og understreger vigtigheden af, at kommunerne forstår, at en støtteperson ikke skal fungere som en samarbejdspartner i forhold til kommunen. En støtteperson har tavshedspligt, og det er ifølge Birte Skov Henriksen nødvendigt for at få forældrenes tillid, så man kan hjælpe dem til at få et bedre forhold til både kommunen og deres anbragte børn. Skal fungere med det eksisterende budget I Kommunernes Landsforening har formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget, Horsensborgmesteren Vagn Ry Nielsen, denne kommentar til socialministerens skrivelse: »Vi har været til møde med Socialministeriet, og vi er blevet enige om, at loven gælder for alle forældre til anbragte børn. Det skal fungere med de penge, der er afsat, og det kan det også«.