Soldater fortørnet over likvideringsscene i 'Armadillo'

Krigsfilm. Den danske film 'Armadillo' følger danske soldater i kamp i Afghanistan. Filmen har netop haft premiere i Cannes-festivalen.
Krigsfilm. Den danske film 'Armadillo' følger danske soldater i kamp i Afghanistan. Filmen har netop haft premiere i Cannes-festivalen.
Lyt til artiklen

Den kontroversielle scene i Afghanistanfilmen 'Armadillo¨', hvor en soldat fortæller om likviderede talibanere, skulle aldrig have set dagens lys.

Hvis det står til soldaternes fagforening Centralforeningen for Stampersonel (CS), burde kameraholdet nemlig slet ikke have været med til den såkaldte debriefing, hvor soldaten fortæller om ildkampen.

»Det er det sted, hvor man taler frit fra leveren og krænger sit inderste ud. Det er ikke et sted, hvor man tager et filmhold med«, siger CS-formand Jesper K. Hansen.

Politikere splittede efter at have set 'Armadillo'

»Det er en måde at skærme sig selv på og en måde at komme af med følelserne, efter de har været i en opgave, hvor det gjaldt liv og død«, fortsætter formanden om debriefingen, hvor soldaterne evaluerer dagens begivenheder på slagmarken.

På den måde retter Jesper K. Hansen en skarp kritik af forsvarets ledelse, som har blåstemplet videooptagelserne til 'Armadillo'.

»Jeg mener derfor, at forsvarets ledelse har fejlet, når de ikke har sikret sig, at soldaterne har debriefingen for sig selv«, konstaterer Jesper K. Hansen.

Filmpremiere i Cannes

'Armadillo' har været genstand for heftig debat, efter at den fik premiere søndag ved filmfestivalen i franske Cannes.

Blandt andet har scenen fra debriefingen ført til, at forsvaret har bedt sit Auditørkorps undersøge, om der har fundet en reel likvidering sted.

Forsvaret undersøger mulige likvideringer

Hvis det er tilfældet, er der tale om en overtrædelse af de internationale krigskonventioner.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her