Politiet indleder jagt på professionel cykeltyv

TYVETÆKKE. Det er især ladcykler af mærket Nihola, som den nu eftersøgte mand mistænkes for at have specialiseret sig i at stjæle.
TYVETÆKKE. Det er især ladcykler af mærket Nihola, som den nu eftersøgte mand mistænkes for at have specialiseret sig i at stjæle.
Lyt til artiklen

I april erkendte en amagerkansk mand, at han da havde stjålet adskillige kostbare ladcykler.

De er yderst populære blandt Københavns børnefamilier, hvor de løser transportproblemerne effektivt. Men de er kostbare - og derfor eftertragtet gods blandt tyvebander.

En af dem stod manden ifølge en tv-afsløring i spidsen af. Han er siden bedt komme til afhøring hos politiet, men er ikke kommet til afhøring endnu. Derfor eftersøges han nu af Københavns Politi.

SE UDSENDELSENTV 2 afslører organiseret cykeltyveri ( eksternt link)

Manden blev afsløret af TV 2's kriminalmagasin Station 2, der med skjult kamera fulgte en ladcykels skæbne, efter at den blev stjålet fra en gade på Amager.

Hvad tyvene ikke vidste var, at cyklen var udstyret med en skjult gps-sender, der gjorde det muligt for tv-folkene at følge med, når den blev flyttet rundt.

Først blev den kørt til et værksted, hvor låsen blev udskiftet og stelnummeret fjernet. Derefter blev den kørt til en baggård, hvorfra tyvebanden forsøgte at sælge den via Den Blå Avis.

LÆS ARTIKELCyklistforbund: Tyverier er blevet en storforretning

Bagefter opsøgte Station 2 den mand, der havde stjålet ladcyklen. Han erkendte frejdigt, at det ikke var første gang, han stjal familiecykler.

Fjernsynsudsendelsens afsløringer fik politiet på Station Amager til at undersøge, hvor mange tyverier, manden kan sættes i forbindelse med. I den forbindelse fik han besked på, at han skulle møde op til afhøring på politistationen.

Imidlertid har manden ikke vist sig hos politiet, der nu er gået i gang med at lede efter manden.

Cykeltyverier er en af de forbrydelser, hvor risikoen for at blive afsløret er mindst. Under én procent af alle cykeltyverier opklares.

Cyklister: Pas på Vesterbro og Nørrebro

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her