Svage patienter presses til at smugle stoffer

Lyt til artiklen

Patienter på de lukkede retspsykiatriske afdelinger presser andre indlagte til at smugle stoffer ind på afdelingen, når de har været på udgang. Ligesom i fængslerne er der et skarpt hierarki blandt patienterne på de psykiatriske sygehuse, hvor de stærke har magt til at tvinge de svage til at gøre sig tjenester som for eksempel at hente speed, hash og kokain, gemme det på kroppen og bringe det ind bag de låste døre. Det fortæller læger og ledere på flere retspsykiatriske afdelinger, og de bliver bakket op af Folketingets Ombudsmand, der kender til hierarkiet fra sine inspektioner på sygehusene.

LÆS ARTIKEL Psykiatriske afdelinger flyder med narko

»De mest ihærdige misbrugere på afdelingen presser andre patienter til at tage stoffer med ind«, siger overlæge Thomas Morin, der arbejder på retspsykiatrisk afsnit R1 på Risskov Psykiatrisk Hospital.

Patienter smugler i stor stil speed, hash og kokain ind på de retspsykiatriske afdelinger, hvor der er et omfattende stofmisbrug blandt patienterne, til trods for at såvel sygehuse som centrale myndigheder i årevis har kæmpet for at holde stofferne ude. Patienterne er hele tiden et skridt foran personalet, når det gælder om at udtænke nye metoder til at smugle stofferne ind. De skjuler narko i kondomer, som bliver proppet op i endetarmen, ligesom stofferne bliver gemt i mad, tøj, elektronik og andre ting.

Som beskrevet i Politiken sætter stofmisbruget sit store præg på dagligdagen bag de sikrede døre.

Patienterne bliver mere aggressive, paranoide og psykotiske af stofmisbruget. Det betyder, at det bliver stort set umuligt for lægerne at lave aftaler med patienterne om behandlingen af deres sygdom, typisk skizofreni.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her