En 30-årig mand fra Københavns sydvestkvarter er tidligt i morges blevet frarøvet den kasinogevinst, han kort forinden havde vundet på Casino Copenhagen på Amager.
Efter at have indkasseret gevinsten tog den 30-årige en taxa mod sit hjem. Men da han stod ud af taxaen, blev han passet op af to røvere, der med en spids genstand truede ham til at udlevere hele gevinsten - et beløb, som politiet endnu ikke har gjort endeligt op.




























