Cyklen slår offentlig transport

Lyt til artiklen

Overfyldte busser og ventetid på perronen får sparket af den danske jernhingst. En ny spørgeundersøgelse fra EU viser, at et flertal af danskerne foretrækker cyklen frem for den offentlige transport til de daglige gøremål. Således peger 23,9 procent af danskerne på den tohjulede, når de skal vælge det foretrukne transportmiddel, mens blot 13,1 procent holder sig til bus, tog eller metro. Omvendt i EU Cyklens forrang i Danmark er bemærkelsesværdig stor, sammenlignet med de øvrige EU-lande. Kun i Holland er begejstringen for den tohjulede større. Her mener hele 40 procent, at cyklen er bedst til at fragte dem til og fra arbejde, købmanden og børnehaven. Helt omvendt er det for gennemsnittet i alle EU-lande. Af unionens små 500 millioner borgere mener 8,7 procent, at cyklen er bedst, mens hele 20, 6 procent foretrækker offentlig transport. Bilen vinder Undersøgelsen siger intet om, hvorfor danskerne fortrækker cyklen frem for bussen. Men adspurgt om, hvad der skulle få dem til at foretrække de offentlige transportmidler frem for bilen, svarer over halvdelen bedre køreplaner og forbindelser. Netop bilen er nemlig stadig europæernes ubetingede yndlingsfartøj. 51 procent af EU-borgerne bruger bilen i det daglige - i Danmark er andelen 56 procent.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her