Ung kvinde dømt for frustreret bombe-kommentar i lufthavnen

Lyt til artiklen

En 27-årig ph.d.-studerende ved Københavns Universitet kan nu skrive 'dømt for trusler i lufthavnen' på cv’et . Det står klart, efter at Københavns Byret har fundet hende skyldig i at have sagt »sprængstof« sidste sommer tre gange i forbindelse med et sikkerhedstjek i Københavns Lufthavn. Den lille kvinde med pagehår og briller var 10. juni på vej til en konference i England og havde til den korte tur medbragt shampoo, som hun havde hældt over i en mindre beholder og dækket med et låg af staniol.

For stor
Beholderen var dog større end de tilladte 100 milliliter, og derfor fik hun af en kvindelig sikkerhedsvagt at vide, at hun ikke kunne få shampooen med.

»Det gjorde mig frustreret, og jeg spurgte noget i retning af, om sikkerhedsvagten troede, at det var sprængstof«, sagde den spinkle 27-årige kvinde i retten, hvor hun krævede frifindelse.

Den udlægning blev dog modsagt af de to sikkerhedsvagter fra lufthavnen, der var til stede ved episoden.

»Hun sagde, at shampooen var sprængstof og kastede bagefter demonstrativt både sin tandpasta og en creme i en pose, mens hun sagde 'og dét her er sprængstof, og dét her er sprængstof'«, forklarede den ene sikkerhedsvagt og blev bakket op af sin kollega:

»Hun havde en helt kold attitude, og jeg blev bange for hende«.

»Det rene galimatias« Kvinden blev anholdt og endte altså et år senere i retten til en sag, som hendes forsvarer, Louis Beck Nielsen, kalder »det rene galimatias«. »Alle ved jo, at hun hverken var ude på at skade eller true nogen, men bare var frustreret«, mente advokaten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her