Det er ikke blevet lettere at beslutte, hvad guldklumpen skal hedde. Der er nemlig stort set frit valg på alle hylder, når det gælder fornavne i Danmark. Fra omkring 7.000 godkendte fornavne i 2005 til mere end 20.000 i dag.
Efter at Familiestyrelsen under Justitsministeriet overtog tilsynet med danske navne fra Kirkeministeriet med den nye navnelov i april 2006, bliver listen over godkendte navne forøget med cirka 100 fornavne hver måned. »Langt de fleste navne, folk søger, bliver godkendt, før vi kommer ind i billedet«, siger Merethe Johansen, der er specialkonsulent i Familiestyrelsen. Kun få tvivlssager om nye navne I første omgang er det sognet, der tager stilling til, om et navn kan bruges, og hvis der er mindre end 25 med navnet, eller der opstår tvivl, ryger vurderingen videre til statsforvaltningen.



























