Fagbevægelsen truer finansministeren med nye krav

Udmelding. »Når man bliver ved med at skære i det ene ben – nemlig trygheden – så kan modsvaret meget let blive, at så må vi have nogle længere opsigelsesvarsler«, siger Bente Sorgenfrey fra FTF. Arkivfoto.
Udmelding. »Når man bliver ved med at skære i det ene ben – nemlig trygheden – så kan modsvaret meget let blive, at så må vi have nogle længere opsigelsesvarsler«, siger Bente Sorgenfrey fra FTF. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Fagbevægelsen er parat til at stille krav om længere opsigelsesvarsler, når der skal forhandles overenskomster til det private arbejdsmarked i 2012. Det er den direkte konsekvens af regeringens beslutning om at halvere dagpengeperioden, bekræfter HK’s formand, Kim Simonsen. »Det er mere end overvejende sandsynligt. Det her er et åbenlyst angreb på de arbejdsløses rettigheder, og så må man jo prøve at beskytte sig imod arbejdsløshed. Og det er blandt andet ved forlængede opsigelsesvarsler«, siger Kim Simonsen. Flere fagforbund demonstrerer I dag demonstrerer flere fagforbund på Christiansborg Slotsplads mod regeringen og Dansk Folkepartis spareplan, herunder halveringen af dagpengeperioden, som de opfatter som et angreb på den såkaldte flexicuritymodel – en model, hvor arbejdstagerne accepterer korte opsigelsesvarsler, fordi de til gengæld er sikret en lang periode med dagpenge.

Formændene for HK, FTF og FOA, der tilsammen repræsenterer en million private og offentligt ansatte, siger til Politiken, at den model nu er under pres. »Når man bliver ved med at skære i det ene ben – nemlig trygheden – så kan modsvaret meget let blive, at så må vi have nogle længere opsigelsesvarsler. Og det er dybt ulykkeligt for det fleksible arbejdsmarked«, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF. Arbejdsgivere advarer Og HK’s formand er enig. »Når det er blevet mindre sikkert, så må man også gøre det mindre fleksibelt«, siger Kim Simonsen. Den danske flexicuritymodel har høstet international ros, fordi virksomhederne får mulighed for at reagere hurtigt i nedgangstider.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her