Forsvarsministeriets mest magtfulde embedsmand, departementschef – og tidligere PET-chef – Lars Findsen, pressede på, for at forsvarsminister Søren Gade skulle nævne, at der eksisterede en arabisk oversættelse af bogen ’Jæger – i krig med eliten’. Det får internationale terroreksperter til at kritisere ministeriets strategi, fordi den skaber yderligere opmærksomhed om en bog, som forsvaret selv mener er til fare for rigets sikkerhed. Oplysningerne kommer, efter at forsvaret i går – stik imod hvad ministeren har oplyst til Folketinget – måtte erkende, at en ledende medarbejder stod bag den arabiske oversættelse af ’Jægerbogen’.
LÆS ARTIKEL Gades pressechef lækkede 'Jæger'-bog
Departementschef pressede minister
Da forsvarsminister Søren Gade (V) første gang nævnte den arabiske oversættelse sidste torsdag, skete det foran et gigantisk presseopbud.



























