Medarbejderne i børneinstitutionerne i Roskilde Kommune, der bruger onsdagen på at strejke imod planlagte besparelser, genoptager arbejdet torsdag morgen, oplyser sn.dk - Sjællands Nyheder.
Beslutningen om at genoptage arbejdet gælder ifølge formanden for BUPL Midtsjælland, Bertha Langhoff, både pædagogerne og FOAs medlemmer, og den kommer, efter at både BUPL og FOA har haft mulighed for at holde møde med borgmester Poul Lindor Nielsen, S.



























