»Det er nogen udefra, der har efterstræbt en person. Sådan ser det ud.«
Det siger forstander Hans Jørgen Tholstrup fra Pension skejby i Århus, der i morges blev rystet af en kraftig bombesprængning på institutionens parkeringsplads.
Den beskadigede 22 ruder i institutionen og ødelagde en stribe biler.
»Det er ganske forfærdeligt«, tilføjer forstanderen.
LÆS ARTIKEL
Bombe blæser ruder ud og beskadiger biler i ÅrhusBeboerne og personalet er nu ude i haven bag bygningen, hvor de forsøger at tale sig ud af den rystende oplevelse.
Hans Jørgen Tholstrup undrer sig over bombesprængningen. Der har ifølge hans oplysninger aldrig været nogen episoder ved institutionen.
»Det er som om, man altid har værnet om stedet, der prøver at hjælpe kriminelle«, forklarer han til politiken.dk.
SE OGSÅ
Kriminelle og lovlydige bør blandesEksplosionen skete ved 07-tiden. Og selv om sprængningen var ganske kraftig, så blev den ikke rigtigt registreret indendøre. Ifølge Hans Jørgen Tholstrup bemærkede et par beboere ganske vist braget, men det var ikke et, der skabte panik i huset.
I øjeblikket er området omkring sprængningsstedet afspærret af politiet, der leder efter tekniske spor, som kan afsløre gerningsmændene.
De er også ved at afhøre beboere for at finde ud af, om det kan give oplysninger om et muligt motiv til bombeattentatet. Det foregår ifølge Pension Skejbys forstander ganske roligt.
»Vi er trygge ved den behandling, politiet giver«, siger han.
fortsæt med at læse




























