Selv om unge med indvandrerbaggrund kun udgør 27 procent af befolkningen i hovedstaden, tegner de sig for næsten halvdelen af den kriminalitet, som politiet i København sidste år sigtede unge under 18 år for. Københavns Politi har netop offentliggjort statistikken over kriminalitet begået af unge under 18 år i 2003. Den viser en generel stigning på 11 procent, og at næsten hele stigningen skyldes, at unge med indvandrerbaggrund er blevet mere kriminelle. Særlig på vold og røverier er unge af udenlandsk herkomst stærkt overrepræsenteret. Københavns Politi opgør alle sigtelser for kriminalitet - også for børn under 15 år og deler opgørelsen ud på forbrydelsestype, køn og etnisk baggrund efter om de unge er tyrkere, pakistanere eller fra Eksjugoslavien. Politital giver skævt billede Men ny forskning fra Juridisk Fakultet på Københavns Universitet og Justitsministeriet viser, at politiet ofte sigter personer med indvandrerbaggrund, uden at der kommer noget ud af sagen. En undersøgelse, der omfatter samtlige sigtelser for straffelovsovertrædelser i år 2000 viser, at mens 75 pct. af sigtelser mod etniske danskere ender med en dom, så gælder det kun 62 pct. af sigtelser mod efterkommere og 68 pct. af sigtelserne mod indvandrere. Derfor tegner Københavns Politis statistik et mørkere billede af indvandrerne, end de har fortjent, mener forskningschef i Justitsministeriet, Britta Kyvsgaard. »Det er en dårlig idé at offentliggøre sigtelserne, fordi de giver et mere ekstremt billede, end hvis man venter og offentliggør fældende afgørelser«, siger hun. Går efter the usual suspects Ifølge undersøgelsen er indvandrere og efterkommere overrepræsenteret også i domsstatistikken. Men den viser, at de både sigtes og varetægtsfængsles meget hyppigere end oprindelige danskere i sager, som ender med en frifindelse. »Noget tyder på, at politiet går efter the usual suspects - de går efter grupper, hvor de regner med, at der er gevinst og rejser sigtelse uden at have et solidt grundlag«, siger Britta Kyvsgaard. Hun påpeger, at politiet i Århus efter hendes anbefaling er holdt op med at offentliggøre sigtelser fordelt på etniske grupper. Politiet: Internt arbejdsredskab Ifølge chefen for ordenspolitiet i København, Per Larsen, er formålet med den detaljerede statistik især at få et internt arbejdsredskab til, hvor politiet skal sætte ind - også præventivt. »Men i situationen har vi ofte heller intet valg. Vi oplever oftere, at 2.g'erne færdes i flok, f.eks. i forbindelse med røverier. Når der står en folk på syv-otte omkring en person, er risikoen for, at de alle ryger med i bøtten i første omgang altså stor«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin



























