Elefantlort har vist sig at være eminent til rensning af knogler.
Derfor vil knoglerne fra finhvalen i Vejle blive lagt ned i en 20-fod lang container med netop elefantlort, når dagens skelettering er overstået.
Konservator Abdi Hedayat fra Zoologisk Museum i København skal tilse knoglerne tre-fire gange om ugen.
»Jeg skal sørge for at standse processen, når det er tid til det«, siger han.
LÆS OGSÅ 20 mand skal skære hvalen op
Knoglerne skal ligge i elefantlort i tre-fire uger, inden knoglerne er helt rene, vurderer Hedayat.
Elefantlort indeholder typisk 50-60 procent ufordøjet føde. Det betyder, at ekskrementerne fra elefanter ikke lugter nær så slemt som eksempelvis kolort.
»Skelettet kommer ikke til at lugte dårligt, når det bliver renset i elefantlort«, forklarer Abdi Hedayat.
Fedtet trækkes ud
Elefantlort sætter en forrådnelsesproces i gang, således at kødet forsvinder fra knoglerne.
»Forrådnelsesprocessen betyder, at temperaturen i gødningen kommer op på omkring 70 grader, og så smelter meget af fedtet af hvalknoglerne«, siger Hedayat.
LÆS ARTIKEL Kampen om hvalen fra Vejle er begyndt
Og det er helt nødvendigt. Hvaler indeholder typisk meget fedt, og kommer fedtet ikke ud af knogler i en fart, bliver det harsk og danner fedtsyrer, der nedbryder knoglerne.
Det er Zoologisk Have i København, der skal levere elefantlort til renselsesprocessen. Der skal bruges tonsvis af lort til opgaven.
fortsæt med at læse




























